Broderiets ansigter: prærafaelitterne

I september 1848 samledes syv unge londonere i et værelse på Gower Street med en idé, der var lige så enkel som revolutionær: at vende tilbage til naturens sandhed, før Rafael lærte kunsten at idealisere. Ud af dette møde opstod en bevægelse, der for altid skulle ændre synet på den victorianske malerkunst.

Hvem var de egentlig?

Dante Gabriel Rossetti bar på poesiens flamme og en besættelse af den kvindelige skønhed, der kom til at præge hvert eneste af hans lærred. John Everett Millais, den mest modne af de tre grundlæggere, forenede en næsten fotografisk teknik med en fortællende følsomhed, der kunne røre selv de strengeste kritikere. William Holman Hunt, måske den mest trofaste over for de oprindelige principper, søgte i lyset og de botaniske detaljer en næsten religiøs sandhed.

Omkring dem udvidede en anden generation — Edward Burne-Jones, William Morris, John William Waterhouse — horisonten mod myten, symbolet og kunsten som en total oplevelse af hverdagslivet.

Rødder og konsekvenser

Deres blik næredes af forskellige og ofte uventede kilder:

Den italienske malerkunst fra den tidlige renæssance, før »maniera«
Middelalderlitteraturen og Arthur-litteraturen
Et næsten videnskabeligt forhold til naturen, inspireret af Ruskin
En stigende opmærksomhed på kunstnerens sociale rolle, som mundede ud i Arts and Crafts-bevægelsen

Hvert lærred i udstillingen fortæller et fragment af denne historie. Oplev de udstillede værker, og lad dig lede af de ansigter og farver, der har omskrevet den engelske malerkunst.